Køge Bugt Kredsen, 2005

Formandens beretning

 

Året 2005 var præget af strukturændringen i Dansk Sejlunion, og de deraf følgende vedtægtsændringer, både for sejlunionen, men i høj grad også for Kredsens vedtægter, som vi i dag har til afstemning. Fra Kredsen side, har undertegnede siddet i det udvalg som har arbejdet med nye standart kreds vedtægter, samt i det udvalg som har arbejdet med specialklubbernes og klassebådenes tilknytning til sejlunionen.

 

På ungdomssiden, har vi atter i 2005 haft den traditionelle sommerlejr i Stege, hvor Møns Sejlklub velvilligt låner os deres klubhus for en uge. Lejren har et maksimum antal deltagere, 40, som vi nu har haft de sidste par år, men festligt er det, når 40 optimistjoller fylder farvandet omkring Stege. Der har været et højt aktivitetsniveau i Kredsen i ungdomsarbejdet, hvilket er glædeligt, men vi har ikke oplevet en markant stigning i antal udøvere under 18 år, ligesom andelen af piger ikke er specielt højt. Der er noget at arbejde på i de kommende år, vi skal forsøge at øge antallet af ugen der dyrker sejlsport med et betragteligt antal. På ungdomsområdet har vi haft meget fine resultater i 2005, hvor bedste resultat blev præsteret af Frederik Thaarup fra SKB, der sikrede sig Junior VM i Zoom 8. Kredsens junior- og ungdomssejlere har i mange mesterskaber og betydende stævner, både internationalt og nationalt placeret sig i toppen, hvilket er glædeligt.

 

Kredsens tirsdags sejladser, blev traditionen tro, afviklet i farvandet mellem Ishøj Havn og Hundige Havn. Der var i alt xx deltagere, og serien afsluttedes med et stort velbesøgt sildebord. To af tirsdagssejladserne, samt distancesejladserne Guldtuden (HVS) og Køgedistancen (KS) indgik i Køge Bugt Mesterskabet.

 

Kredsens webside, www.kapsejl.dk har været velbesøgt, og fremtræder professionel. Jeg vil gerne opfordre alle sejlere til at besøge den, der er meget nyt om Kredsen, samt aktuelle resultater, som opdateres hurtigt, nogle gange før dommerskibet er i havn!

 

Kredsen har afholdt et kapsejladsleder kursus, som var velbesøgt. Dette kursus er det grundlæggende i sejlunionens række af kurser for officials til afviklingen af kapsejladser.

 

Formanden har været repræsenteret på et møde for kredsens miljøkonsulenter i Bogense Sejlklub, ligesom Kredsen var pænt repræsenteret ved det årlige Kapsejladsleder Seminar først på året. Kredsens Ungdomskontakt har repræsenteret Kredsen ved et antal møder vedr. ungdomsarbejdet i Sejlunionen.

 

I årets løb har Strandparkens Bådelaug, Ishøj forladt os. Til gengæld kan vi byde klubben West fra Sydhavnen velkommen i Dansk sejlunion og dermed Køge Bugt Kredsen.

 

 

Marts 2006,

 

Søren Overgaard