Vedr. forslagene om struktur i Dansk Sejlunion.
Dette er en ultra kort beskrivelse af de fem forslag der er fremsat om ny struktur i Dansk Sejlunion. Alle forslagene kan ses på sejlunionens hjemmeside, www.sejlsport.dk (der er flere hundrede sider, men læs hovedbestyrelsens kommentarer til forslagene, det er ”kun” 25 sider). Det skal bemærkes, at der selvfølgelig er den mulighed, at man stemmer alle forslag ned.
Der er som sagt fem forslag, hvoraf de fire er stillet af en række klubber, og et forslag er stillet af Hovedbestyrelsen, det sidste med udgangspunkt i den strukturdebat der har løbet henover sidste sommer, efterår og vinter.
Lad os starte med to forslag, stille af hhv. Sunds sejlklub og Thisted Sejlklub. Sunds Sejlklub foreslår, at man droppe orderne Sejlerdag/Formandsmøde og erstatter dem af ordet Generalforsamling. Samtidig ønsker man mulighed for indtil to delegerede på generalforsamlingen på ulige år, dvs. det der nu hedder Formandsmødet. Thisted Sejlklub foreslår følgende:
Dette er en lidt mere radikal ændring (exit KDY!), men bevarer den nuværende politiske struktur.
De to andre forslag fra klubberne, kommer fra hhv. Hellerup Sejlklub og Horsens Sejlklub (samt andre klubber i det Østjyske). Disse forslag er meget omfangsrige, og hovedindholdet i begge forslag er en nytænkning mht. den politiske struktur. Kredsene vil i disse forslag ikke spille nogen politisk rolle, idet begge forslag indeholder et afsnit om direkte valg til hovedbestyrelse, dvs. ikke kredsrepræsentation. Hellerupforslaget er delt op i nogle delforslag, som principielt kan vedtages enkeltvis, dvs. man kan tænke sig en langsom implementering af denne nye struktur. Horsensforslaget er formuleret som en vedtægtsændring. Begge forslag er meget gennemarbejdet.
Hovedbestyrelsen fremlægger et forslag, som kan siges at være et kompromis, idet man laver en todeling af den politiske struktur, kredsenes antal skæres ned til fem regioner, hver med omtrentlig lige mange medlemmer, og regionerne indsætter fem medlemmer af hovedbestyrelse. Tre medlemmer af hovedbestyrelsen vælges direkte på Generalforsamlingen. For de tre sidste forslag gælder det, at Forretningsudvalget forsvinder.
Dette var den korte version af de forslag der ligger. Kredsen vil ikke anbefale nogen forslag frem for andre, det er klubberne der er deltager i Sejlerdagen, men vil meget stærkt opfordre til, at kredsens klubber lader sig repræsentere på Sejlerdagen i Horsens d. 9/10 april. Husk at fuldmagter skal være Dans Sejlunion i hænde d. 4. april. En del klubber viser det sig, specielt mindre klubber, er stærkt imod en nedlæggelse af kredsene. Omvendt er store klubber herunder KDY, specielt i Østjylland og Øresund, for nedlæggelse af kredsene.
Søren Overgaard