Til alle sejlere i Køge Bugt Kredsen.

Nu starter debatten om Dansk Sejlunion. Resultatet af de fem fokusgruppers arbejde kan ses på Dansk sejlunions hjemmeside, www.sejlsport.dk under organisation -> organisations udvikling. Klik ind og se hvad der er kommet ud af arbejdet! Alle klubber i Danmark skal nu have modtaget et brev om de fem debatmøder der afholdes rund om i landet.

Der afholdes et debat møde i Præstø Sejlklub tirsdag d. 2. november, for fokusgruppe fems geografiske opland, Køge Bugt Kredsen og Sydstævne Kredsen. Mød op på mødet, og lad os få en livlig debat! Er man forhindret, så afholdes der et tilsvarende møde hos KDY, Rungsted dagen efter, onsdag d. 3. november, her er man også velkommen!

De bemærkninger og holdninger, som sejlerne giver udtryk for på disse møder, vil sammen med den fælles rapport fra de fem fokusgrupper og unionens sekretariats synspunkter, være grundlag for det forslag om unionens struktur, som hovedbestyrelsen i unionen vil fremsætte på den kommende sejlerdag, april 2005. Det skal her bemærkes, at klubberne også kan fremsætte deres eget forslag. Det skal være Sejlunionen i hænde senes d. 1. december 2004.

Her på hjemmesiden kan man se fokusgruppe fems rapport. Studer den nøje, og mød så frem på debatmødet i Præstø, så vi kan få den nødvendige debat, thi Dansk Sejlunions fremtid er vigtig for alle sejlere, tursejlere, motorbådssejlere samt kapsejlere.

Søren Overgaard, formand for Køge Bugt Kredsen

Afsluttende rapport fra fokusgruppe 5.

September 2004

FORORD

Nærværende dokument er resultatet af arbejdet i fokusgruppe 5 i Dansk Sejlunions organisations udviklingsprojekt. Dokumentet indeholder essensen af den organisationsstrukturelle ændring, gruppen mener vil forbedre DS´s effektivitet.

Perspektivet på dette stykke arbejde har i gennem arbejdet være som følger; En heftig kritik af forskellige beslutninger, tilstande og personer i DS, fremført af Jyllandsposten, resulterer i at DS-ledelsen iværksætter dette strukturprojekt, i indforstået overbevisning om at det er DS´s struktur der har resulteret i de kritiserede forhold.

Allerede ved første fokusgruppe-samling stod det klart, at der i gruppen er en udbredt holdning om, at det ikke nødvendigvis er strukturen, men i lige så høj grad personrelaterede forhold og forhold omkring ledelsesstil og ledelseskultur, der er en medvirkende årsag til de kritiserede og kritisable forhold.

Lad det stå klart, at det er gruppens holdning, at ganske vist trænger DS´s organisationsstruktur til en gennemgang, men at det ikke er en endeligt acceptabel løsning.

1. Indledning

Med baggrund i en række kritiske avisartikler besluttede Dansk Sejlunion (DS) i foråret 2004 at nedsætte fem bredt sammensatte fokus/diskussionsgrupper, som henover sommeren skulle fremkomme med et forslag til ny struktur i DS. De fem forslag fra de fem fokusgrupper skal skrives sammen til en fælles rapport i sidste halvdel af september, og skal så diskuteres bredt blandt danske sejlere. Målet er at fremsætte et forslag til ny struktur for DS på sejlerdagen 2005.

Baggrunden for arbejdet kan vel egentlig siges at være, at DS’s nuværende struktur daterer sig tilbage til oprettelsen af DS. Der har været foretaget justeringer af strukturen i den tid der er gået, bl.a. så sent som på sejlerdagen 2003, hvor man ville afløse den faste og stive sektorstruktur med en smidigere tværgående projektstruktur (forslaget blev nedstemt). Man kan sige at anledningen til at igangsætte arbejdet med en gennemgribende strukturreform, var de kritiske avisartikler. DS har som flere andre idræts-/interesseorganisationer kunnet konstatere en stagnation, specielt for ungdomsarbejdet gennem de senere år. Derfor er det nu nødvendigt at ændre DS’s struktur, for at forsøge at vende udviklingen.

De fem fokusgrupper har geografisk dækket følgende områder:

1) Nord- og Vestjylland

2) Øst- og Midtjylland

3) Sydjylland og Fyn

4) Nordlige Sjælland

5) Sydlige Sjælland og Øerne

Denne rapport er fra fokusgruppe fem. Gruppen medlemmer har hovedsagelig bestået af medlemmer fra Storkøbenhavn, og har aldersmæssigt dækket fra unge til midaldrende. Der har både været tursejlere og kapsejlere, samt tidligere ansatte i DS og Hovedbestyrelses medlemmer. Geografisk kunne man have ønsket større deltagelse fra Sydsjælland og Øerne.

DS’ Hovedbestyrelse havde i gruppernes kommissorium opstillet fire spørgsmål, som man ønskede besvaret (kommissoriet kan ses på DS’s hjemmeside, www.sejlsport.dk). Disse spørgsmål var som følger:

1) Vision og mål for Dansk Sejlunion – hvor vil vi være i år 2010?

2) Strategier for Dansk Sejlunion – hvordan vil vi nå vores vision og vore mål?

3) Struktur for Dansk Sejlunion – hvordan vil vi strukturere og organisere vores opgaver i forhold til strategierne?

4) Kompetenceprofil for Dansk Sejlunion – hvilken viden, færdigheder og holdninger er vigtige i den ”nye” organisation hos såvel folkevalgte, frivillige og ansatte?

Gruppen har ikke været direkte fokuseret på disse spørgsmål under arbejdet, men diskussionerne har alligevel kunnet opdeles i disse fire klasser. Derfor vil de næste fire afsnit i rapporten besvare de stillede fire spørgsmål.

2. Sejlsportens fremtid i Danmark, og hvor passer Dansk Sejlunion ind?

Sejlsport har dybe traditioner i Danmark. Dog har sejlsporten aldrig været præget af mange udøvere, selv om den i dag hører til blandt de 10 største idrætsorganisationer i Danmark. Sejlsport har været dyrket i alle kystbyerne, og nåede sin relativt største udbredelse (= største antal sejlere) i slutningen af 1970 begyndelsen af 1980. Indtil da, var sejlsporten præget af ”interesse organisation” ligesom mange andre idrætsgrene. Med ”interesse organisation” menes, at udøverne ydede en stor frivillig indsats for at få ”systemet” til at fungere. Eliten har altid eksisteret, men blev ikke støttet særligt gennemgribende før i 1970’erne og frem. Dette var almindeligt for mange idrætsorganisationer.

Ligeledes er det typisk for sejlsport, at kun ca. 10% af udøverne dyrker konkurrence på nogenlunde højt niveau, resten, de 90% dyrker tursejladsen (herefter kalder vi dem for fritidssejlere). Dette forhold finder vi ved mange andre sportsgrene. Specielt for sejlsport gælder det dog, at man kan være aktiv på endog meget højt kapsejladsmæssig plan langt op i årene.

Man må forvente, at tiden med en idræt som hviler næsten udelukkende på frivillig arbejde er slut. Der er blandt udøverne en forventning om et kundeforhold mellem klub og medlem, og mellem klub og union. Dette må man forholde sig til, og det kræver en meget professionel ledelse af både sejlklubber og Sejlunion.

Vi har de senere år set en række myndighedskrav til dansk sejlsport, både fra danske myndigheder, men også fra EU. Her skal nævnes bundmalingssagen og holdningstank sagen. Den slags sager vil der komme mange af i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at Dansk Sejlunion er rustet professionelt til at håndtere disse sager som talerør for en samlet dansk sejlsport. Hvis ikke, kan der stå andre organisationer på spring for at overtage organiseringen af danske sejlere. I det hele taget, skal man være klar til at tage konkurrencen op med andre organisationer, og være klar til at argumentere for netop valget af Dansk Sejlunion, som det bedste sted at organisere danske sejlere. Det er vigtigt, at man er rustet til at kommunikere med baglandet.

Det er også vigtigt, at man styrker den idrætslige del af sejlsporten, og at man forsøger at fastholde samspillet mellem fritidssejlerne og kapsejlerne. En interessant bemærkning under gruppens diskussion faldt som følger: ”Enhver fritidssejler vil gerne føle, at han via sit bidrag til dansk sejlsport, har en lille andel af en vunden medalje vel f.eks. OL”. Der er flere fællespunkter at bygge på.

Det er en udbredt holdning blandt medlemmer i alle kategorier, at medlemsindskuddet går primært til elitearbejde, der vejer tungest i budgettet. Regnes der efter, viser det sig faktisk at medlemsindskuddet returneres med ca. en faktor 1,6 til alment medlemsarbejde. DS´s medlemsindtægter bliver gearet ca. 4 gange og omfordelt, med rigelig forfordeling til alment arbejdet.

Økonomien ser overordnet ud som følger:

Tekstboks: Løftes af TeamDanmark og suppleres af sponsorkroner
til ialt 12 mio

På en kontingentindtægt på ca 5 mio. kroner fra medlemmer, gives altså ca 8 mio tilbage til almene formål, og dermed til medlemmer selv igen. Grundlæggende ligger der et ikke-kommunikeret brugbart budskab i dette, idet det er en udbredt misforståelse blandt klubmedlemmer, at kontingentet går til elitesejlere, og kapsejlads i øvrigt, formodentlig på grund af den mediemæssige eksponering af netop dette segment.

Der er også et ønske om en større engagement af DS i større kapsejladsarrangementer. Dette gælder også i høj grad for ungdomsstævner, som skal bære præg af en event. Dette arbejde er i gang, men skal intensiveres i fremtiden.

VARENE PÅ HYLDERNE

Der var blandt gruppens medlemmer udbredt enighed om, at kvaliteten af organisationen DS, hænger tæt sammen med hvilke produkter der er på hylderne. Hvilke services og produkter tilbydes til medlemmerne, og til hvilke priser. Fokuseringen på ”produkter på hylderne” vil samtidig retningsline organisationens aktiviteter mod de attraktive målgrupper der kan identificeres.

MYNDIGHEDSKRAV

Det må forventes væsentlige og omfattende krav fra myndighedernes side i de kommende år og årtier. Håndteringen af disse i forhold til medlemmernes behov og interesser, vil kræve en forudsigende og professionel lobbyist og høringspartner.

Søafmærkning

3. Strategi, hvordan nås målet

Efter at have gennemdiskuteret forskellige mere konkrete opgaver der ligger for organisationen, er gruppen kommet frem med tre samlende overordnede organisatoriske mål der skal nås inden for de kommende år:

Der skal skabes et fælles værdigrundlag: unionen består af mange fraktioner, med spredte interesser. Det er ufravigeligt at der er skabes et fælles værdigrundlag, der kan dække og tiltale alle medlemmer og medlemsgrupper. I forbindelse med identifikationen af et fælles værdigrundlag er det afgørende at indbyggede modsætningsforhold analyseres grundigt. Hvordan kan man fx skabe en fællesnævner for kapsejlere og motorbådssejlere? Umiddelbart er fællesnævneren at begge bruger vandet til sin fritidsinteresse. Men hvis det er fællesnævneren, hvorfor er der så ikke en alliance mellem rosporten og sejlsporten. Det kan ikke afvises at en konkurrenceroer og en kapsejler har mere til fælles end en kapsejler og en motorbådsentusiast

På længere sigt må det betragtes som livstruende for organisationen, hvis dette skisma ikke analyseres grundigt og indbyggede modsætningsforhold imødekommes.

Dansk Sejlunion skal demokratiseres: Ikke at forstå at DS ikke er en demokratisk organisation i dag, men almene medlemmer har generelt svært ved at se igennem organiseringen.

Derefter en række opgaver for de kommende år:

Ungdomsarbejdet skal intensiveres. Både rekruttering og fastholdelse. Det skal markedsføres blandt unge, at det er trendy at sejle.
Kommunikation internt mod medlemmer skal forbedres, igennem en klar strategi og en klar budskabsmæssig målsætning
Kommunikation eksternt: Sejlsportens værdier skal kommunikeres ud til befolkningen.
Professionalisering af organisationen.
Interesseorganisering : Organisationen skal rustes til at være med- og modspiller til myndighederne. Organisationen skal have den nødvendige ekspertise, således at den kan være en relevant høringspartner.
Varer på hylderne DS skal ændres fra en administrerende organisation til en sælgende organisation
Der skal fokuseres yderligere på fritidssejlerne, der udgør størstedelen i medlemsskaren.
Bredde Sejlsport skal markedsføres som ”efter fyraftens” motionssport blandt de erhvervsaktive.
Tegn større cirkler Der skal skabes mulighed for at arrangere ”events” både blandt unge og deres forældre, dvs. kapsejlads skal styrkes.
Styrke DS repræsentation i DIF og i øvrige nationale og internationale organisationer. At udbrede DS og DS-aktives ambitioner ud over unionens rammer. Dette vil kun styrke og være i organisationens interesse. Dette gælder naturligvis i høj grad sejlsportens internationale organer.

Der kan ridses flere strategipunkter op, men alene disse vil uden tvivl koste mere end vi har råd til!

Da der bruges ordrerne ”markedsføring” og ”ekspertise” i ovenstående har vi allerede forladt muligheden for at basere os på frivillig arbejdskraft. Første trin må være at styrke den professionelle del af organisationen (herunder også den politisk valgte). Frivillig arbejdskraft kommer selvfølgelig ind, men i den mere udførende del af organisationen.

Herefter må man, som der kan skaffes ressourcer til, opbygge en organisation, der kan agere som en ”virksomhed” overfor sejlklubberne. En vigtig del af denne opgave er en øget kommunikation fra DS til sejlklubber og sejlere. Den overordnede strategi vil være at skaffe lydhørhed bl.a. sejlerne om, at betalingen til DS skal øges, og at flere ydelser fra DS må prissættes.

4. En struktur som kan løse opgaven

Dagens struktur i DS er en hovedbestyrelse (HB) på 13 medlemmer plus en formand. De 13 medlemmer udpeges af de 13 kredse, som geografisk dækker hele Danmark. Formanden vælges blandt de fremmødte fra sejlklubberne på Sejlerdagen (=Generalforsamling) hvert andet år. Både de 13 HB medlemmer og formanden kan maksimalt sidde 8 år i træk. Ud af HB’s medlemmer vælges et forretningsudvalg (FU) på 4 medlemmer.

Det har vist sig praktisk, at FU og Sekretariatet (dvs. Generalsekretæren) samarbejder om den daglige ledelse, med den bivirkning, at den øvrige HB’s indflydelse er noget begrænset. Strukturelt set kan det siges at DS´s administrative lag ”kiler” sig ind imellem FU og den øvrige HB, og derved opnår en uacceptabel politisk indflydelse. Af denne strukturelle årsag opstår begrebet ”gummistempler” om HB´s øvrige medlemmer. Denne deling i A og B hold i HB, hvor alle har lige stor stemme, er naturligvis uacceptabel i en moderne professionaliseret idrætsorganisation.

Vi forslår, at vi har en hovedbestyrelse/repræsentantskab som består af 23 medlemmer, hvoraf de 11 vælges direkte på Sejlerdagen/generalforsamlingen, og de sidste tolv udpeges af 6 regioner. Ud af de 11 direkte valgte på Sejlerdagen/generalforsamlingen, er de 7 en bestyrelse/forretningsudvalg heriblandt er formanden, de 2 vælges direkte af den fremmødte sejlklubber, og de sidste 2 vælges direkte af de fremmødte klasse-/Specialorganisationer.

Repræsentantskabets bredde skal sikre et godt hold ned i klubberne, og i det potentiale der ligger den frivillige indsats og arbejdskraft.

Opdelingen af hovedbestyrelsen/repræsentantskabet i alt 11 direkte valgte og 12 regionalt udpegede, at dels at bevare en geografisk bestemt repræsentation, og give plads for en fornyelse med direkte valg. De to direkte valget medlemmer af sejlklubberne skal modsvare de to direkte valgte medlemmer af klasseorganisationerne. Vi forestiller os, at alle fremmødte har een stemme.

Traditionelt forestiller vi os, at hovedbestyrelsen/repræsentantskabet skal godkende DS’s budget, og at bestyrelsen/forretningsudvalget står for den daglige ledelse, som udøves gennem en ansat adm. direktør. Denne referer til bestyrelsen/forretningsudvalget.

5. Kompetencer i DS

Hvilke kompetencer er nødvendige for at nå målet. Hvor passer frivillig arbejdskraft ind?

For at beskrive de kompetencer der er ønskelige for et nyt DS kan vi jo starte med en jobbeskrivelse for den direktør, som bestyrelsen ansætter. Den lyder som følger:

· Sørger for kontinuerlig at motivere sine medarbejdere

· Tilrettelægge snitfladen til bestyrelsen/forretningsudvalget og de arbejdende udvalg

· Udarbejde og forny sportsgrenes målsætninger

· Etablere en mangesporet kommunikerende organisation

· Ansvar for udvikling af, og implementering af strategier

· Ledererfaring fra moderne dynamisk virksomhedsdrift vægtes højt, hvorimod kendskab til sejlsport ikke nødvendigvis er et plus

Derudover er en Kommunikationschef (noget mere fyldig end en ”kommunikationsmedarbejder”). Vedkommende tegner organisationen overfor medlemmerne og tegner sportsgrenen overfor samfundet. Vedkommende skal være journalistisk uddannet. Derudover skal ”virksomheden DS” have en stab af faglige veluddannede personer, der dækker de områder virksomheden beskæftiger sig med.

Bilag 1, Varerne på hylderne

I det nuværende DS forsøger man at gøre alle tilfredse, hvilket resulterer i at meget få bliver rigtigt tilfredse. Det skyldes flere forhold. Men den væsentligste årsag er at DS ikke er markedsorienteret. Det betyder at der er risiko for at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på noget der ikke er efterspørgsel efter. Et andet forhold er at det er en udbredt holdning blandt sejlere at man må kunne forvente noget for sit kontingent. Problemet er blot at det er de færreste der har overvejet hvor lidt den enkelte egentlig kan forvente at få for sit kontingent når det kun er på kr. 60 pr. år.

Derfor anbefales det at det nye DS’s vigtigste opgave bliver at sikre at der udbydes relevante og tidssvarende ydelser som de danske sejlere, og dermed de danske sejlklubber efterspørger. DS skal ændres fra en administrerende organisation til en sælgende organisation

Løsningen er brugerbetaling. En øget brugerbetaling betyde en nedsættelse af kontingentet.

Der skal i fremtiden skelnes mellem basisydelser og tillægsydelser, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Det er muligt at igangsætte udviklingsprojekter såsom miljøprojekter. Eneste krav er blot at der etableres et gennemskuelig projektregnskab, så enhver kan se hvad pengene går til.

Prisniveauet for tillægsydelserne er der ikke taget stilling til. Men som udgangspunkt skal det være markedsmekanismerne der styrer prisen. Dog kan DS evt. i samarbejde med DIF, Team Danmark eller sponsorer vælge at yde tilskud visse ydelser således at prisen kan holdes nede. Det kunne fx tænkes at Hempel og Elsam sponsorerer demonstration af Olympiske bådtyper og et OL sejler roadshow hvor Sejlerlandsholdet tager på tourne og underholder.

Som i enhver anden virksomhed bør produktsortimentet sammensættes med udgangspunkt i en grundig behovs og bruger undersøgelse.

Bistand til kapsejladsafvikling

Kursustilbud (langfart, meteorologi, navigation, trim, motorlære, etc.)

Internationale relationer

OL Roadshow

”Produkt”udvikling

Udlån/udleje af følgebåde Udlån/udleje af OL bådtype Interessevaretagelse/myndighedskrav

BASISYDELSER

Tursejlerhåndbog

Trænerbistand

TILÆGSYDELSER

Bilag 2, Virksomhedens to afdelinger og projekter

To søjler. En kapsejladssøjle og en tursejler/fritidssejler søjle. Kapsejladssøjlen rummer alle aktiviteter der handler om sejlsport. Tursejler/fritidssejlersøjlen rummer alle andre relevante aktiviteter.

Organisationen skal være projektorienteret.

Desuden etableres en stabsfunktion/ledelsessekretariat med ansvar for projektkoordinering, kommunikation, markedsføring, sponsorpleje, internationale relationer og politik.

Ledelsessekretariat

”Direktør”