KONCEPT 31-3-2011


Vejledning for DH kapsejlads

(Kursiv skrift angiver teksten fra DH reglen)

Indledning

Dansk Sejlunion vil med denne vejledning bidrage til, at der afvikles god kapsejlads til glæde for sejlere og arrangører. Vejledningen dækker kun afvikling af kapsejlads efter DH målereglen.


Det er vigtigt,



Der findes to hovedprincipper for afvikling af DH kapsejlads med hver deres fordele og ulemper:



1. Valg af sømiletid og tids-korrektions-koefficient

1.1. Sømiletider

Sømiletiderne (’tid på distance’), som angives på websejler.dk i s/nm med én decimal, udtrykker bådenes fart i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’ på disse banetyper:

Cirkel bane (med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns)

Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns)

Sømiletiderne er karakteriseret ved banelængdens procentvise fordeling mellem kryds, slør og læns, hvor banens enkelte ben er regnet som rette linier mellem banemærkerne.

Den procentvise fordeling af kryds og læns på de respektive banetyper er beregnet som VMG, hvilket er den optimalt sejlede kurs og fart, udtrykt som farten (sømiletiden) i ret kurs til næste banemærke. Krydstillæg er således medregnet i sømiletiderne.

Se fordele og ulemper ved ’tid på distance’ i indledningen.

Valg af sømiletid for den pågældende kapsejlads skal generelt foretages før sejladsen af kapsejladskomiteen under behørig hensyntagen til sejladsens varighed, middel vindstyrken og fordelingen mellem de forskellige kurser på kapsejladsbanen.

Når kapsejladskomitéen har valgt vindstyrken for sømiletiden, anbefales det at vise et skilt på dommerbåden eller mærkebåden:

Kapsejladskomiteens valg af sømiletid kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a).

Når komitéen har valgt en sømiletid, som er betinget af vindstyrken, kan komitéen i tilfælde af markant ændring af vindforholdene under sejladsen vælge en anden sømiletid. En sådan ændring skal anvendes for hele sejladsen og signaleres ved et rundingsmærke ved at vise et skilt med bogstavet L, M eller H (betydning som angivet ovenfor) samt afgive gentagne lydsignaler. Signalet skal gives til alle både, når de runder pågældende mærke.

Når både kapsejler samtidig på den samme bane, dvs. kurser og distance, skal der vælges den samme type af sømiletid og vindstyrkeområde til alle bådene. Det vil fx ikke være korrekt at benytte TACIL til nogle både og TACIM til andre både på samme bane/løb, når der beregnes resultater for banen/løbet.

Eksempler på valg af sømiletid, som passer til de definerede banetyper:

Eksempler på valg af sømiletid, som ikke passer til de definerede banetyper:

Det er vigtigt, at valget af sømiletid for en kapsejlads gøres under hensyntagen til procent-fordelingen mellem distancerne på de forskellige kurser i banen.



Måske indsat i fakta box----------------------------------------------------------------------------
I sejladsbestemmelserne (SI) anbefales denne formulering ved sejlads efter sømiletider under DH:
 
1. Der sejles efter GPH

 
eller
 
1. Der sejles efter TACI. Senest ved varselssignalet vil kapsejladskomitéen signalere med et bogstav på et skilt hvilken sømiletid (vindstyrke), der sejles efter:

Kapsejladskomitéens valg af sømiletid kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a).
 
eller
 
1. Der sejles efter TAUD. Senest ved varselssignalet vil kapsejladskomitéen signalere med et bogstav på et skilt hvilken sømiletid (vindstyrke), der sejles efter:

Kapsejladskomitéens valg af sømiletid kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a).
 

2. Kapsejladskomitéen kan ved et rundingsmærke signalere en ændring af sømiletiden, der anvendes i hele sejladsen, ved at vise et skilt med bogstavet L, M eller H (betydning som angivet ovenfor) samt afgive gentagne lydsignaler. Signalet skal gives til alle både, når de runder pågældende mærke. Ændring af sømiletiden kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a).

----------------------------------------------------------------------------------

1.2. Tids-korrektions-koefficient

Tids-korrektions-koefficienten (’tid på tid’), TCC, som vises på websejler.dk, er med tre decimaler og dimensionsløs:

Når der skal kapsejles efter 'tid på tid' på en cirkel bane - rundt om en ø - og sejladsen har en varighed, hvor vindforholdene er uforudsigelige (fx ved dagsejladser eller længere), kan der vælges TCC.

Se fordele og ulemper ved ’tid på tid’ i indledningen.

Måske indsat i fakta box -------------------------------------------

I sejladsbestemmelserne (SI) anbefales denne formulering ved sejlads efter tids-korrektions-koefficient under DH:
 
1. Der sejles efter TCC

---------------------------------------


Ekstra mulighed ved lokal klubsejlads

Når der ved en lokal klubsejlads fx en aftenmatch og nogle både ønsker at mindske deres sejlføring på deres gyldige målebrev/klassebevis, kan kapsejladskomitéen beslutte at gøre dette ved at fjerne sejl eller sætte mindre sejlmål ind på bådens måledata vha. en testberegning udført via websejler.dk.

Men det er ikke tilladt kapsejladskomitéen at fortage en øgning af sejlføringen med mindre båden blot føres tilbage til sine registrerede data. Eller vil dette kun kunne ske ved målerens indberetning af de større sejlmål til Dansk Sejlunion via websejler.dk.

Mindskningen af sejlføringen kunne fx være at fjerne en alm. spiler ved at sætte SL, SF og SMG samt SPL til 0,00m (nul) eller fjerne en gennaker ved at sætte SLU, SLE, SFA og SMGA samt TPS til 0,00. Eller skifte en genua ud med en fok ved at indsætte mindre mål på Tmax (kan dog være større), LP og JHW.

Hvis denne ekstra mulighed tillades, skal det beskrives i indbydelse og sejladsbestemmelser.

2. Løbsinddeling

Selvom der kan tages hensyn til vindstyrken ved valg af sømiletid, er det vigtigt at inddele bådene i løb for at give bedre betingelser for fair kapsejlads.


Der er flere forhold, der gør sig gældende ved inddeling af bådene i løb. Som det mest væsentlige kan nævnes bådtypernes forskellige fart- og sejlegenskaber i forskellige vindstyrker og kurser i forhold til vindretningen. Men også bådens forberedelser, sejlernes dygtighed samt kvaliteten af sejl og grej spiller en vigtig rolle.


Det drejer sig reelt om, at bådene inddeles i løb, så sejlerne får en oplevelse af fair sejlads.


Først foretages en inddeling i løb af de forskellige bådtyper (hvis der er nok), hvor ens bådtyper holdes i samme løb. Ellers benyttes principperne som ved blandede bådtyper.





Det anbefales arrangører - overfor deltagerne - at kunne beskrive de principper der har ligget til grund for løbsinddelingen.


Bådene kan fx. inddeles efter SV-tal og derefter en underopdeling efter rating, men en opdeling efter andre kriterier er også en mulighed. Valget af kriterier afhænger af kapsejladsens størrelse og type – der er fx stor forskel på en ’Fyn Rundt’ og en ’lokal aften kapsejlads’.

SV-tallet er primært et tal, som beregnes til vurdering af bådens stabilitet, men siger også noget om, hvor let båden er bygget i forhold til dens størrelse og hvor let den kan surfe på bølgerne. Små SV-tal - mindre end 70 - er både som normalt ikke kan surfe, mens SV-tal - større end 70 - er både som af og til surfer.

Uanset hvor mange både, der deltager, kan man gøre brug af SV-tallet og evt. derefter ratingen til at inddele bådene i løb. SV-tallet har en størrelse fra omkring 20 til mere end 200.

Både i samme løb bør have SV-tal så ens som muligt.


SV-tallet fremgår af bådens data. SV-tallet kunne fx benyttes til at skelne mellem nedenstående som yderligere kan underopdeles, fx:



Efter at have opdelt bådene efter sejlegenskaber (SV-tal) vil der være passende at fortage yderligere underopdeling efter rating (fartegenskaber), således at både i samme løb får mulighed at kunne følges under kapsejladsen.


Klassebåde som sejler efter klasseregler i rene klasseløb har reelt ikke har behov for at benytte sømiletider.


Ovenstående principper for inddeling af løb kan evt. suppleres med mere subjektive kriterier eller helt og holdent baseres på disse. Fx kan der ved lokale aftensejladser være en god idé at tage hensyn til besætningernes forskellige niveauer. Ved store sejladser, hvor der er deltagere fra flere klubber, er det ikke muligt at tage hensyn til om sejlerne er øvede eller ej.


Subjektive kriterier kan ofte give den samme oplevelse af fair sejlads som de mere objektive kriterier.


Kun fantasien sætter grænser for hvilke, kriterier der kan anvendes.



Der er også faldgrupper. Sæt aldrig både med spiler og både uden spiler i samme løb, selvom det måtte være den samme bådtype, der deltager med og uden spiler – dette skyldes at deres sejl- og fartegenskaber er meget forskellige.

Når løbsinddelingen er fastlagt for en kapsejlads, så undgå at ødelægge det hele ved at beregne “over-alt-resultat”, der blot igen sætter alle bådene i ét fælles løb!

Da det ved kapsejlads med tids-korrektions-koefficienter ikke er muligt at vælge en særlig banetype eller vindstyrkeområde er behovet for løbsinddeling større end ved kapsejlads efter sømiletider. Løbsinddeling fortages efter samme principper som for sømiletider, ligesom ”over-alt-resultater” frarådes.

3. Resultatberegning


Lister med sømilertider og tids-korrektions-koefficienter til brug for resultatberegning kan downloades fra websejler.dk, når man er godkendt af Dansk Sejlunion til dette og har registreret sin e-mail adresse og fået tildelt et password. Listerne kan tilpasses forskellige behov, som fx programmet Sailwave til resultatberegning.


Sailwave kan både håndtere sømiletider med flere vindstyrker og tids-korrektions-koefficienter.


Sailwave downloades fra: www.sailwave.com


3.1. Sømiletid

DH kapsejlads resultater med sømiletider, TA, beregnes efter metoden “tid på distance” på følgende måde:

CT = ET + [(TAS – TAA) * CL]

Båden med den mindste CT er vinder.

3.2. Tids-korrektions-koefficient

DH kapsejlads resultater med tids-korrektions-koefficienter, TCC, beregnes efter metoden “tid på tid” på følgende måde:

CT = ET * TCCA

Båden med den mindste CT er vinder.

4. Beregning af start med omvendt respit

4.1. Sømiletid

Begrebet omvendt respit dækker over, at den mindste og mest langsomme båd starter først og den største og hurtigste båd starter sidst.

Bådenes starttidspunkter beregnes ud fra deres sømiletider, således at alle både – altså, hvis alle sejlede lige “godt” – skulle komme i mål samtidig!

Fordelene ved at bruge respitstart er, at specielt den sidste del af sejladsen kan blive meget spændende og intens, da bådene ved målgang bliver placeret i den orden de kommer i mål. Det vil næsten være som at “sejle i klassebåde”. Denne startform kan tillige medvirke til at fjerne de for mange nervepirrende situationer, som ofte opstår ved almindelige starter, hvor både ligger tæt på hinanden.

Beregning af respit gøres efter følgende formel:

RESPIT = (TAS – TAA) * CL (resultatet skal afrundes til hele sekunder)

Måske en fakta box------------------------------------------

Eksempel (30 sømil):

Beregning Respit Start tidspunkt (klokken)

Husk, at afrunde respiten til hele sekunder.

Omregningen af respiten fra sekunder til timer, minutter og sekunder gøres ved at dividere sekunderne med 3600 sek., hvilket giver timer som decimaltal.

Eksempel:

-------------------------------------------------------------------


4.2. Tids-korrektions-koefficient

Omvendt respit med tids-korrektions-koefficienten, TCC, ('tid på tid') giver ingen mening, da bådenes starttidspunkter nødvendigvis må beregnes ud fra det samme princip som ved sømiletid ('tid på distance') for at være realistiske. Derfor anbefales det kun at bruge sømiletiderne til kapsejlads med omvendt respit.

Der findes dog eksempler på sejladser med omvendt respit efter TCC, hvor bådenes starttidspunkter er baseret på den skønnede sejltid (ET) for den mest langsomme båd - båden med den mindste TCC.

For at prøve dette må man downloade dette regneark: http://www.us-irc.org/files/pursuit_race_starting_times_calculation.xls