1999 Program Sejladsbestemmelser Banekort Deltagerliste Beregningsmetode Til Dato |
Indbydelse til fælles aftenmatch i Køge
Bugt I tæt samarbejde med flere af sejlklubberne i strandparkområdet arrangerer Køge Bugt Kredsen fælles aftenkapsejladser i forårs- og efterårssæsonen 1999. Sejladserne er åbne for både indmålt efter DH og for standardklassebåde med gyldigt målebrev/klassebevis. De fleste sejladser afvikles på trekantbane (Banesystem A) på den fast udlagte bane med 8 banemærker og et centermærke, beliggende syd for Vallensbæk Havn. I samme farvand sejles de øvrige sejladser på en op-/nedbane (Banesystem R suppleret med et lænseben og målgang ved mærke 1). Skippermøde For alle sejladser afholdes tirsdag den 20. april 1999, kl. 19.00 i Vallensbæk Sejlklub, hvor der er sidste frist for tilmelding til sejladserne. Samme aften fortæller John Mast og sejlmager Tom Carlsen om trim af rig og sejl. Sejladser Der sejles en serie med 9 sejladser forår (Tirsdage i maj og juni måned) og 8 sejladser efterår (Tirsdage i august og søndag formiddage i september). Aftensejladsernes I. start kl. 19.00 og søndagssejladsernes I. start kl. 10.00. De enkelte sejladser fremgår af kapsejlads kalenderen. Løbsinddeling Deltagerne inddeles i 8 løb, fordelt på 3 starter. Standardklassebåde med 5 eller flere deltagere får eget løb. Der vil være mulighed for "spilerløs" deltagelse med reduceret DH-mål, såfremt dette måltal oplyses ved tilmelding. Præmier For hver serie er der præmier for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb. Præmieoverrækkelse for begge serier finder sted den 26. september 1999 i VSK. Bureau Vallensbæk Sejlklub Telefon 43 54 70 07 Telefax 43 73 76 99 E-mail info@kapsejl.dk Deltagergebyr Kr.300,-forhelesæsonen(17sejladser). Ved eftertilmelding kr. 350,- Tilmeldingsfrist Tirsdag den 20. april 1999. |
SejladsbestemmelserArrangør Køge Bugt Kredsen
Sejladsbestemmelser Der sejles efter The International
Sailing Federation, ISAF's kapsejladsregler 1997-2000, Skandinavisk Sejlerforbunds
forskrifter (SKSF). Endvidere er nærværende sejladsbestemmelser, samt meddelelser som
tillige opslås på tavler i de deltagende klubber senest 2 timer før sejladsen
gældende.
Deltagere Sejladserne er åbne for både indmålt efter DH og for standardklassebåde. Løbsinddeling Deltagerne inddeles i 8 løb, fordelt på 3 starter. Standardklassebåde med 5 eller flere deltagere får eget løb. Sejladser Der sejles en serie med 9 sejladser forår, bestående af 7 trekantbaner (Banesystem A på fast udlagt bane) og 2 op-/nedbaner (Banesystem R + ekstra lænseben). I efteråret sejles en serie med 8 sejladser, bestående af 6 trekantbaner (Fast bane) og 2 op-/nedbaner.Der sejles tirsdage aftener i maj, juni og august med 1. start kl. 19.00. I september sejles søndage med 1. start kl. 10.00. Baner Fast udlagt trekantbane syd for Vallensbæk Havn med 1,2 sm. banediameter. Op-/nedbane med banelængde 0,75-1,0 sm. Banen gennemsej les 3 gange (3 krydsben) med målgang på læns. Forskudt start- og mållinie. Banemærker Den fast udlagte bane består af 8 nummererede mærker og et centermærke. Det ene banemærke er en farvandsafmærkning (Grøn spidstønde). De øvrige mærker er gule, rørformede stager. Ved op-/nedsejladser udlægges oppustelige banemærker, mærke I (Topmærke), mærke 2 (Slagmærke) og mærke 3 (2 bundmærker). Banetype Signaleres fra dommerbåd ved visning af baneflag (A eller R) og tillige ved trekantbanesejladser en tavle med angivelse af de 3 første banemærker.Startlinie Forskudt startlinie mellem orange flag på stage og orange flag på dommer båd. Begrænsningsmærke kan være udlagt. Mållinie Forskudt mållinie mellem 2 stager med orange flag eller mellem stage med orange flag og orange flag på målbåd. Startprocedure Opmærksomhedssignal 1 skud 1 min. før varselssignal. Varselssignal Baneflag vises 6 min. før 1. start. Klarsignal 1. start Signalflag 1 vises 5 min. før 1. start. Ved generel tilbagekaldelse udsættes efterfølgende starter tilsvarende. Efter varselssignal og indtil klarsignal for egen start må ingen båd være nærmere startlinien end 3 bådslængder. Tidsbegrænsning 2 1/2 time efter sidste start. Afkortet bane Sættes signalflag S på dommerbåden samtidig med klarsignal er banen for den pågældende start afkortet og sidste omgang bortfalder. Afkortning af banen kan i øvrigt signaleres i henhold til kapsejladsreglerne. Protester Protester meddeles til målbåd og skal være afleveret skriftligt til sejladsledelsen senest 1 time efter sejladsens afslutning. Protestkomiteen vil behandle protester efter den følgende sejlads' afslutning. Ved seriens sidste sejlads dog umiddelbart efter dennes afslutning. Pointsystem Bonus-pointsystemet i henhold til Tillæg A2.1 vil blive anvendt, bort set fra at 9, henholdsvis 8 sejladser er planlagt, idet point for de 2 dårligste resultater fratrækkes pointsummen. Tillæg A2.3 er gældende ved pointlighed. Præmier For hver serie er der præmier for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb. Præmieoverrækkelse for begge serier finder sted den 26. september 1999 i VSK. Deltagergebyr Kr. 300,- for hele sæsonen (17 sejladser). Ved eftertilmelding kr. 350,-. Tilmeldingsfrist Tirsdag den 20. april 1999. |